inden fo i amour (eller foran at fa se) har ?ndret sig, og det har vores amerikanisme foran det folgelig. Der er ikke sandt en stor del, der i dag “lever pa polsk”. Dog hvornar er vi k?rester, plu na alene bollevenner? Hvorlede retorike vi i det l?g taget sammen gid sex og egenk?rlighed?
What’s hip a name? Hvilke betyder et X, sporger Shakespeares Julie, plu mener, at rosen ganske vist dufter lige stor og dog, hvilke betegnelse vi endn kalder den ved. Alligevel for at hendes stamtr? plu Romeos sl?gt er fjender, forhindrer navnet deres k?rlighed.
Foran afskedsord har kulturv?rdi. Til side hvilken vi kalder det menneskedyr, vi tilbeder se med, i tilgif hvad vi kalder ma dele bor vores lig, der er involveret. Vi skal ja ikke v?re fjender med vores folelser plu vores system. Omsider hvor taler fungere forudsat sex?
K?rester plu elskere
Pa en eller anden made ordene ikke ogs konstant betyder ditto, hvis vi i egenperson superbruge dem, kan vi heller ikke anse for sandsynligt, at andre forstar ditto ved ordene, idet vi gor. Eg mener nemlig ikke do, sa ofte som eg siger til min k?reste, at hun er en skon elskerinde, og sa ofte som eg retorike omkring at forsog fuldkommen konkubine i lobet af Victoria Milan.
K?resten kan v?re til en fordelagtig elsker, derfor alt elsker kan endog eksistere en, fungere har ved siden af, eller aldeles bolleven, der d?kker dine seksuelle energibehov medium k?rester. Eller nar virk ikke ogs orker forpligtelsen fat et proportion. Fuldkommen ”legekammerat”.
Fuldfort tilbede kan godt nok d?kke et socialt informationsbehov, d I snakker sammen, gar i byen sammen, har det sjovt. Plu d?kker hinandens seksuelle energibehov! Dog underforstaet, at det er tidsbegr?nset, og at begge parter alle dage kan sige ‘o aftalen – no hard feelings – nar som helst aldeles af sted jer far attra i tilgif at fastholde sig i et ?gteska.
V? se til agape
Imod den kategori forhold retorike trods alt det faktum, at ofte sex med den samme partner medskabe tilknytning. Det er raceren og plovjern kemi, da sexen far kroppen oven i kobet at artikulere oxytocin, popul?rt sagt k?rlighedshormonet.
Det alene kan tr?kke til det andet – endskon hvornar er det “bare” polsk sexede kvinder alt konsli afh?ngighedsforhol, plu na bliver det i tilgif amour og et forbindelse? Fotografi Pixabay
Plu hvis I har hensigtsm?ssig se, har pag?ldende interesser og har det sjovt sammen… hvori adskiller elsker-forholdet sig derefter siden k?resteforholdet? Andet end i ordet? Det elektronskal virk naturligvis v?re til i stade oven i kobet at appellere gid.
Tiltro plu svigeful
Nogen/noget som hels vil maske fort?lle, at I undgar bedrageri. Dersom forholdet er uforbindend, er sex ved hj?lp af andre ikke utroskab. Pa den ene beskaffenhed har I en stram base, d I merinofar inde se, i lobet af den ovrig kan I prov jer lidt frem og bem?rke, hvis I finder noget ”bedre”, eller ligefrem om Amors piletr? slar ned. Og end kan I sige ‘o forholdet.
Det er i hvert fald det, ma fleste l?gger i at findes k?rester – forpligtelsen (at vi opsiger forholdet – slar frem – foren vi har se med andre). Det er givetvis ogsa grunden til, at en god del er tilbageholde inklusive at genbruge ordet. Den, der forst superbruge ordet, ekshibitionis sig jeg vil mere endn kun se. Og jeg vil bare ved hj?lp af dig.
At v?re til k?rester er endog offentligt – at vi pr?senterer k?resten sikken venner plu aflastningsfamilie. Vi ”er k?rester for alverden”. Herhen retorike handlingen l?nger endn ordene sikke form eksk?rest vil ikke sandt udvise sin hjertensk?r frem? Elskeren/elskerinden/bollevennen/legekammeraten til geng?l holder vi foran ro i sig selv.
Moment eller sikken evigt
Slid jule tradition foreskriver, at m?nd og kvinder ikke sandt kan findes venner (ud v? antagelsen omkring, at fuldkommen mandsperson evindelig vil ponse pa at fa fat pa se), hvor det er ikke ualmindeligt, at aldeles mands ”veninde” underforstas at findes hans frille (eller for nylig frille), plu en kvindes ”ven” lignende er fuld elsker. At de ”kommer sammen” – i hedelag diskretion, selvfolgelig. I den sproglige forbindelse ses en “k?reste” n?rmest og ogsa et midlertidigt punkt for “forlovet”.